D12 er blevet kaldt "Eminems boyband", men det eneste D12 har til fælles med traditionelle boybands som Westlife og Blue er den unge alder. For dette er hip hop, produceret af Eminem på dennes pladeselskab Slim Shady Records, og D12 er iflg. eget udsagn "here to bring the sick, the obscene, the disgusting", hvilket antydes svagt i titler som "Get my gun" og "American psycho". Det er drengerøvsrap af bedste skuffe, svigermors mareridt - og en sikker succes i børnebiblioteket. Og forresten medvirker Eminem selv på to af numrene.