Film / fiktion til børn / krimi

D3D - De tre detektiver - mission 2: Spøgelsesslottet


Beskrivelse


Drengene Jupiter, Pete og Bob har deres eget detektivbureau. Trioen må løse et mysterium, hvor en fødselsdagsklovn spiller en fatal rolle!

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. juli 2015

af

af

Ulrich Breuning

d. 10. juli 2015

Børne-/ungdomsfilm om tre raske drenge, tre mesterdetektiver, som opklarer indviklede sager, hvor der både er gru og gys samt voldsomme optrin. For 8-12 år.

Drengene Jupiter, Pete og Bob har deres eget detektivbureau, som i "Skeletøens hemmelighed" afslører en kunstsvindler og redder en afrikansk gravplads fra at blive forlystelsespark. Og i "Spøgelsesslottet" må trioen løse et mysterium, hvor en fødselsdagsklovn spiller en fatal rolle! Børnedetektiver har sin egen niche i børnelitteratur og -film, hvor handlekraftige børn opklarer forbrydelser. Erich Kästners Emil og detektiverne er et hovedværk. Robert Arthurs børnebøger, som nærværende film bygger på, hedder "Alfred Hitchcock og de tre detektiver", da forfatteren kendte mesterinstruktøren og fik lov til at lukrere på dennes navnEmil og Detektiverne.

Filmene er del af "Rabalderbio", som smykker sig med prædikatet 'Kvalitetsfilm for børn'. Det er lovlig store ord for denne serie, der har velafprøvede underholdningselementer og ikke så meget mere. Filmene har fået Medierådets 11-årsgrænse. Det er et problem, for filmenes enkle og stereotype handling henvender sig til aldersgruppen 8-12 år.

Hvis man i disse to tyske detektivfilm finder ligheder med den danske serie om "Tempelriddernes skat", er det ikke tilfældigt. For det er den amerikanske manuskriptforfatter Philip LaZebnik, der er hovedforfatter på begge serier. Der er også mindelser om den tyske "Krokodillebande"-serie og Detektiverne.