Bøger / skønlitteratur til børn

Da Bernard skød hul i himlen


Beskrivelse


Billedbog. Bernard er vred på mor og Dorte. Han drager ud i verden, finder en himmelpistol og udløser en hel syndflod. Nu må han være modig - og heldig.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. jan. 2004

af

af

Ulla Møller

d. 16. jan. 2004

Dette er forfatterens billedbogsdebut. Tidligere udgivelser er en digtsamling , en roman og en litterær analyse. Tegneren har senest illustreret Vokseværk (6/2004). De kantede, ekspressive illustrationer med skiftende perspektiv malet med bred pensel, spinkel sort kontur og sirlige detaljer vil især appellere til 4-6-årige drenge. Det vil fortællingen om Bernard også. Drengene kan identificere sig med hovedpersonen, den "seje" Bernard med pistol og cowboyhat. Sammen er tekst og illustrationer et glimrende udtryk for de stærke følelser Bernard kastes ud i. Trangen til eventyr og til at bestemme selv kæmper med længslen efter det hjemlige og trygge. En fantasifuld, voldsom og lidt rodet historie om at overvinde sig selv og vokse med udfordringerne. Da storesøster driller bliver Bernard vred. Lidt uretfærdigt bliver han sendt ind på sit værelse. Han stikker af gennem vinduet og begiver sig ud i verden. Da han finder himmelpistolen, skyder han hul i himlen og udløser en veritabel syndflod. For at løse det problem må han dykke ned på bunden af havet og trække bundproppen ud. Vel hjemme genoprettes idyllen. Familien samles om middagsbordet og Bernard, der har overvundet større problemer end en irriterende storesøster, kan tage Dorthes drillerier med ophøjet ro.