Da Cornelia kom med i billedet

En italiensk billedbog til oplæsning fra fire år om at blive så opslugt af eventyrbøger, at man selv ryger med ind i historien. Forsiden dækker indholdet udmærket.

Når det regner, og man keder sig, kan man altid læse en bog, og det gør Cornelia. Men hun bliver så optaget af den eventyrsamling, hun læser i, at hun selv kommer ind i historien og både når at blive uvenner med Tornerose, næsten spist af ulven i stedet for Rødhætte og til sidst smidt ud af bogen af den bestøvlede kat. Det er en hurtigt fortalt historie i et småstift sprog, som bæres af de sjove, bevidst barnlige og vakkelvorne illustrationer med stornæsede og småfodede figurer omgivet af collager og skraveringer i varme farver og en noget bastant sat tekst med store typer i fed. Forfatteren kendes fra Der var to gange en baron ved navn Lamberto (1989/04). Illustrator fra bl.a. Jeg vil have en robotmor (2007/11).

En anden billedbog om at møde eventyrvæsener er Jeg er ikke askepot af Charlotte Demantons fra 1996.

Det er som om handlingen aldrig rigtigt når at folde sig ud og få fat i læseren, og på den måde er det en bog, som ikke skiller sig ud fra mængden. Men de sjove og skæve illustrationer af en lille skeløjet Cornelia, en meget lidt køn Tornerose og en usædvanlig langsnudet ulv vil uden tvivl more både børn og voksne på linje med illustrators andre billedbøger.

Læs hele vurderingen