Bøger / skønlitteratur til børn / romaner

Da far var knægt


Beskrivelse


Far skal fortælle godnathistorier for knægten, og han fortæller om "de gode gamle dage", da der var sammenhold, rigtige drenge og piger til. Måske overdriver han en lillebitte smule ...

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. jan. 2004

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 26. jan. 2004

Da far her var knægt, var der ingen bøger, som turde gøre grin med, dengang far var knægt. Det er så bare heldigt for tidens børn, at der nu er kommet en rablende morsom, bindegal og ret surrealistisk billedbog og oplæsningsbog, der gør det! Første side viser historiens barske fortællerfar med en lille skræmt knægt på skødet, og inden vi kommer til sidste billede, hvor sønnen er faldet i søvn på gulvet, er læsere, oplæsere og lyttere kommet langt omkring i faderens barndomserindringer, der næsten får Münchhausen til virke troværdig. Hvert opslag er en afrundet fortælling om bl.a. skole, sammenhold, snevejr, snot og sparsommelighed med en tekst, der både er bragt videre fra forrige side og samtidig får historien til at eskalere yderligere, og her bidrager illustrationerne på bedste vis til at gøre det hele endnu vildere, skørere og absurd. Det er respektløs underholdning af høj klasse for oplæsere, lyttende børn fra 5-9 år og også de yngste selvlæsere vil nyde historien. Bogen lever til fulde op til den serietitel, som kobles på en række bøger, der tidligere er udgivet som billedbøger. I serien indgår Kys mig, jeg hader dig af samme forfatter samt fire titler af Kim Fupz Aakeson. Mht. illustrationerne så er Claus Riis' herligt fabulerende streg også kendt fra seriens Poulsens pirater.