Da far viste mig verdensaltet

Ophavsmændene til denne lille billedbog i farver er de også i dansk sammenhæng velkendte sværvægtere Ulf Stark og Eva Eriksson. En dag ved aftenstide tager bogens fortællers tandlægefar sin dreng med ud for at vise ham verdensaltet. De begiver sig på vej gennem byens gader og provianterer undervejs (en pakke tyggegummi). Til slut når de frem til en eng, og drengen opfatter (ikke helt forkert) først verdensaltet som de små ting, han kan se på engen, og faren må til sidst gøre ham opmærksom på, at han skal kigge op. De studerer sammen himmelrummet, mens faren forklarer. Da han når til stjernebilledet Stor Hund, træder han i det samme i en hundelort, og da de to når hjem til mor og kaffen, kan drengen sandfærdigt fortælle, at verdensaltet både er smukt og sjovt. Denne lille småfilosofiske historie er illustreret med levende og kønne farvekridtstegninger af Eva Eriksson. De er holdt i en karikeret, men alligevel naturalistisk stil og i en farvetone, som fint fanger skumringstidens nuancer uden at være grå og kedelige. Den velskrevne, underfundige tekst, der spiller fint på forskellen mellem, hvad drengen og hvad faren opfatter, er glimrende oversat af Nils Hartmann. En lun og fin lille billedbog for billedbogslæsere fra ca. 4 år.

Læs hele vurderingen

Billedbogen indeholder en rar og klog erindringsskitse om dengang lille Ulf var med sin kloge far ude for at se stjernehimlen i al dens overvældende storhed. Det er fars projekt med sønnen, men denne bidrager nok så meget ved også at få øje på betagende storhed i mere jordnære forhold - en snegl, et græsstrå, en tidsel. Og da far til sidst af bare iver efter stjernerne træder i en hundelort er moralen på plads på en sød og lun måde, solidarisk med de børn inden og omkring skolestarten, der får historien læst højt. Teksten er lagt i munden på den voksne Ulf, der ligefremt og nøgternt fortæller om hændelsen, der blev netop så uforglemmelig som faderen havde tænkt den. Den er sat i få, brede linier med korte replikker under sidens billede. Det er bløde og rolige og alligevel akkurate skildringer af efterkrigstidens lilleby med personerne antydede i let karikeret streg. De er udført med tætte, tynde farvestreger, der giver liv og glød i tilsyneladende ensfarvede flader. Med et billede pr. side og den overvældende stjernehimmel over et helt opslag er de meget mere end illustration af teksten. De signalerer nok rolig tryghed i gamle dage, men også tidløse forhold mellem barnets og den voksnes verden.

Læs hele vurderingen