Da jeg morgenlig og mosgrøn, træder hen til vinduet

Sanselig og stemningsmættet prosalyrik fra den østrigske digter og ordekvilibrist, som bør læses med alle sanser åbne. Det handler ikke om forståelse og analyse, men om indføling med selve tilværelsen, naturen, kunsten og kærligheden set gennem et langt liv. For læsere af eksperimenterende litteratur.

Dagbogslignende erindringer og sindbilleder, der strækker sig over godt to år fra 2017-2019. Symboler, kursiv og versaler er generøst strøet ud, og bidrager til fornemmelsen af at være tilskuer til forfatterens intime følelsesliv. Tankerne flyver, associerer og mindes tiden og menneskene i kølvandet på et langt og rigt liv med nære relationer, samt referencer til navne som fx Brecht, Goethe og Houllebecq. De enkelte montager afsluttes med en datering og en slutnote, fx: "da de, vennerne, 6.12.17, de lukkede isboders fugtige brystvorter,". Bogen er oversat af Madame Nielsen, og dette er Friederike Mayröckers (1924-2021) sidste værk. På dansk er også udgivet Rejse gennem natten.

Du kommer ikke let til denne bog. Den udfordrer med sine mange associationer og brudstykker af erindringer og insisterer på sætningsbrud, så det er op til læseren selv at skabe en sammenhæng. Måske! Det vigtigste er at lade sig føre tillidsfuldt gennem Mayröckers sansninger af levet liv og nyde den sublime skrivekunst. Som denne sætning fra bogen: "kunsten er mit et og alt. Udstille ordene som ord, uden at udfolde deres mening,".

Læs fx også Madame Nielsens romankvartet "Pentagon smeltet".

Læs hele vurderingen