Da latterfabrikken lukkede

Siden 2008 har børn hørt om krisen. Billedbogen, til de 5-8-årige, giver en illustrativ og finurlig version af dens indflydelse på en lille familie. Med en god formidler åbner den for dialog mellem barn og voksen om krisen.

Forfatteren har før vist sit talent fx i Drengen der hele tiden tabte sit ansigt, 2011 og illustrator sit i bl.a. hendes egen Pelle Pelle Santana og øerne, 2012. Claus P. bor med sine altid glade forældre i hus. De arbejder på latterfabrikken. Da krisen kradser bliver de arbejdsløse og familien flytter i lejlighed. Far får en depression, mor ansættes på en tudefabrik. Claus P prøver at finde andet arbejde til forældrene. Faren får arbejde på en kolbøttefabrik. På drømmefabrikken får Claus P selv deltidsansættelse fordi han har stort talent for at dagdrømme. Familien fungerer igen. Det kan lyde tungt, men er det slet ikke. Historien fortælles med underfundig humor i et fint billedsprog med mange talemåder. Teksten spiller flot sammen med illustrationerne, tegnet dels i s/h tusch, dels i farve i en bevidst naivistisk streg, der har noget surrealistisk og skævt over sig. Forsiden viser lukket fabrik, bagsideteksten giver idé om indholdet.

Jeg kender ikke andre billedbøger om den økonomiske krise, men Job søges! - til min far, 2008 er også om en dreng der vil hjælpe sin arbejdsløse far.

Billedbogen giver en vellykket, finurlig og humoristisk beskrivelse af krisen. Den åbner for samtale og giver barnet anledning til at formulere egne tanker.

Læs hele vurderingen