Da månen gik forbi

En veloplagt gyserbilledbog fra rigtig gamle dage. Dengang man brugte nathue og natpotte og troede på overnaturlige væsner. Historien handler om alle disse skrækkelige nattevæsner - spøgelser,trolde, uhyrer med tolv øjne i panden eller hovedet under armen, den hvide dame og alle de andre. Om dagen gemmer de sig godt, men om natten, når månen går forbi på sine lange hvide ben, er de påspil. Fætter kalder dem natlingerne, og han er overbevist om, at de eksisterer. En nat hører Fætter tunge skridt og pusleri på loftet, og han vækker Emilie. De tænder et stearinlys og går op ad denknirkende loftstrappe. Her er mørkt og uhyggeligt. Men de finder kun en tudende ugle, gammelt legetøj, et mølædt ulveskind og så Klude-Kalle, en farende svend, som altid får lov at overnatte påloftet. Men bagved kisten, gennem en sprække i døråbningen og oppe fra loftsbjælkerne holder natlingerne godt øje med, hvad der sker. De griner nok lidt i skægget, selv om det er lidt ærgerligt atblive forstyrret iaftenens møde. Det er en herlig, velfortalt og rigtig drilsk gyserhistorie, der spiller på det overnaturlige og leger kispus med os. Illustrationerne fanger virkelig dennedobbelthed. De udvider historien og fortæller med, så det er en lyst. I de veludførte, velkomponerede akvareller i gammeldags stil er der både rigtig uhyggestemning, humor og glimt i øjet. Stregener pudsig, lidt spids, farverne douce. En fin helstøbt billedbog. Fra 5 år.

Læs hele vurderingen

Sjov og meget eventyrlig billedbog om alle de fæle og uhyggelige væsener, der vågner op og kommer frem om natten. Emilie tror ikke på dem, hun ved det er katten, der rumsterer på loftet, menhendes fætter både ser og hører dem og er så bange, at de må tænde lys og en tur op på loftet og se efter. Det er et festligt og grotesk leben, som næsten kan minde om Alice i Eventyrland, ogherligt upædagogisk, for da Emilie har overbevist sin fætter om alle de naturlige forklaringer, og de atter er gået til sengs, ja så samles alle 'natlingerne': Den hvide Dame, troldkarlen, Den ondeDværg, Grimmegreven (med hovedet under armen) og alle de andre på loftet og indskærper, at nu må de være mere stille, så de ikke vækker hele huset. Kort og klart og meget morsomt fortalt og sjovtog fantasifuldt illustreret i en stil, der godt kan minde om vor egen Arne Ungermann, med fin sans for den rette uhyggestemning. Bogen tilgodeser på en god måde det stadig stærkere ønske om gys oggru fraindskolingsbørnene.

Læs hele vurderingen