Den forældreløse Anna bliver af sine plejeforældre sendt på ferie i Norfolk. På sine ture ved havet og i marsken opfinder hun i sin ensomhed en veninde, som hun kalder Marnie. Marnie bor i marskhuset, et fjerntliggende, tomt hus, der øver en mærkelig tiltrækning på Anna. Da nye beboere finder en gammel dagbog, viser det sig, at Annas bedstemor engang boede i huset, og Anna har som helt lille hørt hende fortælle om sin barndom. Annas fantasier viser sig altså at bunde i noget, hun har oplevet. Slutningen er temmelig »kulørt« og bogen som helhed noget langtrukken. Behersket anskaffelse til piger i 5.-6. kl.