"For mange år siden, dengang tiden var så ung, at der slet ikke var noget, der hed "i gamle dage", levede der i Kinas land en mægtig kejser, som var så rig . .. at han kunne købe alle himlensstjerner og alligevel have penge tilbage." Hermed er stilen anslået i det eventyr, som to af vore bedste børnebogskunstnere har lavet sammen. I den kendte farverige akvarelteknik med alt, hvad derkan bydes på at kineserier og i et morsomt nutidigt eventyrsprog fortælles om en smuk kinesisk prinsesse, hvis friere overgår hinanden i storslåede tilbud. En vil købe månen, en anden stjernerne.Men det unge sendebud forpurrer snedigt planerne, for jævne folk kan ikke undvære nattens vejvisere. En tredje frier, som vil købe solen, lader sig ikke narre, og snart ligger hele Kina i mørke.Prinsessen er dybt ulykkelig, og kejseren forstår, hvad det vil sige at undvære solen, lyset og varmen. Så tilbyder sendebudet det dyreste, han ejer: sit hjerte - og kærligheden sejrer. Det er enfornem dansk billedbogi international klasse. Den kan selvlæses fra 4. klasse, men ellers skal der ikke nævnes aldersgrænser, for det er et rigtigt eventyr.