Da verden var vores

Da Astrid Henning-Jensen blev kåret som året æreskunstner ved Copenhagen Film Festival i 1995, havde hun beskæftiget sig med film i mere end 50 år. Erfaringerne er mange, og de mennesker, hun har mødt, er utallige. Alligevel har hun altid vægret sig ved at udgive sine erindringer, og først da Barbara Gress foreslog hende at fortælle om nogle de mennesker, der har betydet noget for hende i det snart 85-årige liv, indvilligede hun. Det er der kommet en interessant bog ud af, der alligevel kommer til at fungere som en delvis selvbiografi, da nogle af bogens kapitler omhandler moderen Ruth, ægtefællen Bjarne samt sønnen Lars. Blandt de øvrige er billedkunstneren Paul René Gauguin, Sofie Gråbøl, Bertolt Brecht, Maj Zetterling og læge Inge Genefke. Et kapitel fortæller om Astrid Henning-Jensens "filmiske smertepunkter", der inkluderer 3 projekter, som hun aldrig fik lavet, bl.a. en filmatisering af Barbara. Det hænger fint sammen med bogens længste og mest medrivende kapitel, der fortæller om Estrid Bannister, virkelighedens Barbara og Jørgen Frantz Jacobsens inspiration. AHJ er en god fortæller, og Barbara Gress har været en glimrende fastholder af de mundtlige udsagn. Bogen er ingenlunde diskret, men beskrivelserne er præget af kærlighed og respekt for (de fleste) af de mennesker, hun har valgt at omtale.

Læs hele vurderingen