En poetisk billedbog for de 4-7-årige om omsorg og ensomhed.
Her er endnu et tidløst poetisk mesterværk af en billedbog af det velkendte makkerpar fra "Lille søster kanin"- bøgerne, til fornøjelig forundring og eftertanke. En historie om angsten for at blive ladt alene. Storebror kan ikke forstå at han ikke bliver hentet i børnehaven. Klokken er jo det den plejer at være! Storebror er sikker på, at der er sket en ulykke og at mor og far er døde. Så han handler og henter lillebror i vuggestuen, og forsøger at opretholde facaden derhjemme for dem begge. Han "bygger" et lille hus i haven og de låner lidt hos naboen. Men lige da det hele er ved at være lidt for sørgeligt, er der to der stikker hovederne ind i det lille hus. En eksistentiel, charmerende fortælling om, hvordan det kan være at være en 6-årig dreng. Forfatteren er loyal overfor barnet og bringer med teksten liv i en god historie fra barndommen. De fine, blide illustrationer afspejler, understreger og supplerer atmosfæren og tonen i teksten, på en meget fin måde.
Bogen ligner meget parrets to forrige bøger Små døde dyr, 2006 og Alle farmors penge, 2008. Både det alvorlige tema, målgruppen, det kvadratiske format, tekstmængde og ill. Der er flere billedbøger om angst for ensomhed, men ingen med denne vinkel.
En rigtig god historie, med både humor og alvor, der lægger op til en snak og som helt sikkert vil sætte tanker i gang, hos både oplæser og medlæser!.