Bøger / faglitteratur

DAB - hele Danmarks bus- og lastbilfabrik : Audi, NAG, Büssing, Leyland, Scania


Beskrivelse


Historien om Danmarks største bus- og lastbilfabrik, som fremstillede biler fra 1912 til 2003. Bl.a. fortalt af nogle af dem, som selv engang arbejdede der. Branden i 1932, sabotagen under krigen, hvor fabrikken blev sprængt i luften, retsopgøret efter krigen og meget andet.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. sep. 2008

af

af

Knud Weile

d. 24. sep. 2008

En rigt illustreret bog i stort format om karosserifabrikken DAB i Silkeborg, der fortæller om forholdene på en mellemstor dansk industrivirksomhed i det 20. århundrede og om fabrikkens produkter.

I en kronologisk gennemgang fortælles i punktnedslag om fabrikkens pionerår, hvor en dygtig tysk indvandrer fik sat en produktion af solide og driftssikre busser og lastbiler i gang, om besættelsesårene og den efterfølgende værnemagersag mod ledelsen, om opgang og udvidelser 1950-1990 og endelig om afviklingen og til sidst nedlæggelsen af DAB i 2003 i forbindelse med fusionsbølgen i den europæiske bilindustri. Både ledelsesrepræsentanter og manden på gulvet kommer til orde i bogen, og forfatteren supplerer med tekniske oplysninger om fabrikkens modeller og mange fotografier i s/h og farve af DABs busser og lastbiler.

Ud over stof i bøger om de forskellige bilmærker og i litteraturen om trafik er der ikke meget nyere læsestof om emnet. Bogen her fortæller om og viser gode billeder af de danskproducerede bus- og lastbiltyper, der kørte vejene tynde og var en del af den danske hverdag i årtier.

En flot bog, der er et stykke enestående industri- og arbejdspladshistorie og en præsentation af godt dansk arbejde med karosserier og busdesign. Først og fremmest af interesse i lokalområdet omkring Silkeborg, men der er også meget at hente i bogen for bus- og lastbilentusiaster.