Et indblik i et ægteskab og familieliv på en bestemt april-dato over tre år. For kvalitetsbevidste læsere af amerikansk samtidslitteratur.
Dan og Isabel bor i et hus i Brooklyn med deres to børn og har udadtil et godt liv og et lykkeligt ægteskab. Øverst i huset bor Isabels homoseksuelle lillebror Robbie, som er meget tæt på familien. Ægteskabet og midtlivskrisen knager, mens coronaepidemien hærger. Robbie flytter, og familien flygter på forskellig vis ind i drømmene om et andet liv. "Dag" er den første roman i ni år fra Michael Cunningham, der fik sit gennembrud med den Pulitzerprisbelønnede og filmatiserede roman Timerne.
Michael Cunningham betragtes som en af de største stilister i amerikansk litteratur. Han skriver med stor indlevelse om relationer og jagten på mening med tilværelsen. Synsvinklerne og datoen skifter i romanen, hvilket giver et intenst og nuanceret indblik i familiens udfordringer og udvikling. Sproget er uforligneligt smukt og personportrætterne yderst troværdige og gribende.
Romanens temaer har meget til fælles med en af forfatterens tidligere romaner Når mørket bryder frem, der også handler om et være kriseramt, midt i livet og i New York, ligesom man får associationer til flere af Woodie Allens film.