Dagbog 1912-1913

Denne dagbog af en ungarsk læge og forfatter, kan læses som en klassisk undergangshistorie, som et eksempel på en tidlig freudianers praksis eller bare som et stykke autentisk pornografi, men den er nok i sidste ende for speciel til at blive søgt af andre end et lille mindretal.

Géza Csáth (1887-1919) udmærkede sig tidligt som forfatter og skrev både til scenen og til udgivelse. Han var uddannet læge, og udviklede et betydeligt morfinmisbrug, som i løbet af få år drev ham til vanvid og selvmord. Csáth er næsten ukendt udenfor det ungarsktalende område, og der er ikke andet af ham på dansk. Hans dagbøger giver os et indblik i en kompliceret kunstnersjæl. På den ene side følsom og på den anden side kynisk udnyttende. Ved siden af sit morfinmisbrug, er han storforbruger af kvinder, men hans kærlighed til hustruen Olga er ægte. De seksuelle scener er minutiøst refereret, men det er den næsten kliniske beskrivelse af hans forfald, som bl.a. noteres i omhyggelige oversigter over mængderne af indtagne opiater og gennemførte samlejer, der løfter bogen over det almindelige. Bogen afsluttes med en kort biografisk skitse og en introduktion til værket.

I samme serie har lektøren tidligere anmeldt Malerkunst i Dora, og forskellene til trods, vil de to værker formodentlig opnå samme udbredelse.

En ungarsk forfatter og læges dagbog fra det tidlige 20. århundrede giver et interessant og fascinerende indblik i forfatterens erotiske liv og hans deroute som morfinist.

Læs hele vurderingen

Blændende forfaldshistorie om sex og morfinisme pakket ind i en Thomas Mannsk sanatorieatmosfære. Géza Csáth, hvis rigtige navn er József Brenner, er læge og har i starten af bogen opnået ansættelse p...

Læs anmeldelse