Navnet J.M. Coetzee sælger sig selv, og Dagbog fra et dårligt år er en fin lille bog, der som udgangspunkt kan læses af alle. Selve formen kan godt virke mærkelig og måske også afskrække nogen fra at læse den, hvilket er synd.
Den 72-årige forfatter, med initialerne J.C. ligesom Coetzee, har fået til opgave at bidrage til en antologi om sædernes forfald og hvad der er galt med den moderne verden. J.C. har forelsket sig i en kvinde i slutningen af 20'erne, som han ansætter som renskriver for at komme tæt på hende. På trods af deres forskelle opstår en form for sympati imellem dem. Men så begynder hendes kæreste at blande sig. Dagbog fra et dårligt år er lidt speciel, for den er opdelt i tre spor, der bogstaveligt talt bevæger sig parallelt igennem bogen. På en given side i bogen vil første halvdel bestå af J.C.'s essays, den midterste del vil være hans fortælling, og den sidste del af siden vil bestå af Anyas fortælling. Disse fortællinger bevæger sig løbende over siderne og har ikke pauser samme sted. Så det kan godt være lidt svært at gennemskue, hvilken rækkefølge man skal læse dem i. Men det betyder ikke så meget.
Jeg er ikke bekendt med andre bøger, der på samme måde samtidigt lader deres personer komme til orde, men noget lignende med flere fortællerstemmer kan man finde i fx Kjærstads bøger Forføreren, Erobreren og Opdageren.
Dagbog fra et dårligt år er en god lille bog, hvis tre spor stykker en interessant historie sammen. Den kan klart anbefales.