Lettilgængelige digte om de udfordringer, problemer og glæder, man kan møde i løbet af livet. Vil nok vække størst genklang hos de ældre digtlæsere.
Jytte Jensen (f. 1934) debuterede i 2011 og har siden fået udgivet en række romaner. I denne digtsamling reflekterer hun over livets dybder og understreger i flere af digtene vigtigheden af at kaste sig ud i livet og få mest muligt ud af dagene: [...] Jeg er til/ - hvilken pragtfuld dag!/ Jeg ta'r den, dagen i dag./ Jeg bruger mig/ i dagen/ i dag./ Ja, jeg bruger den,/ dagen i dag." Eller som i digtet "Skabelsesdag": "Dagen i dag SKAL bruges,/ den må ikke glide forbi,/ den skal formes af den lyse idé,/ for at det gode og bedste kan ske [...]." Der er også blik for de mørkere dele af livet: " I dag lukkedes jeg inde/ i mørkets skød,/ nedtrykt,/ afgrænset,/ begrænset,/ træt,/ venneløs,/ ugleset,/ færdig med livet,/ uden et eneste menneske/ inden for rækkevidde." Bogen afsluttes med digtet, "Den sidste rejse", hvor forfatteren henvender sig til sine børn.
Digtene er litterært og formmæssigt på det jævne. De er enkle og lette at gå til og behandler både lyse og mørke sider af livet, men troen på at lyset er stærkere end mørket skinner klart igennem. Bogen har en lidt privat karakter og er tydeligvis skrevet af en kvinde, der har gjort en række erfaringer igennem et langt liv.
Sammenlignelig med Mette Hoves Livssuk, der drejer sig om det skift mellem lys og mørke i sindet, vi mennesker er fælles om.