Som titlen lægger op til er hænder et gennemgående motiv i Katrine Marie Guldagers debutdigte. Det er vel at mærke ikke hænder der griber og holder fast, men hænder der slipper, eller ikke kanbære, og hermed er det grundmotiv slået an, som bærer disse kunstnerisk sikre digte: Oplevelsen at at være undervejs, altid på vej mod noget andet, ikke at høre hjemme: 'Efter mig trækker jeg sporaf væltede togstammer/ og dage der river sig løs.' Dette motiv varierer digtene i korte forløb, derofte tager udgangspunkt i noget konkret, dagligdags, men hvortæppet med kraft og intensitetpludselig rives væk under jeget og læseren og giver plads for noget overraskende og foruroligende. Som en modsætning, (der også udnyttes kunstnerisk i det enkelte digt), til denne uro og rastløshedkender digteren også oplevelsen af 'stilhedens sekund', hvor tingene pludselig bliver nærværende, uden afstande, og lader jeget hvile i en sikker forvisning om 'at der er en sammenhæng/ jeg ikkekender.' Kunstneriskvirker KMGs digte meget helstøbte i balancen mellem det sarte/afventende på den ene side, og det voldsomme/ pågående på den anden side, og samlingen føjer sig flot ind i rækkenaf dette forårs talentfulde kvindelige debutanter.