Bøger / faglitteratur / billedværker

Dagenes bog


Beskrivelse


Musiker og digter Patti Smith skriver til forsvundne tiders kunstnere, elskere og venner i 366 opslag med billeder og tekster fyldt af erindringer og levet liv. Til musikinteresserede læsere, særligt til læsere som i forvejen er bekendte med Patti Smiths univers.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. jan. 2023

af

af

Maria Louise Elgård Rasmussen

d. 27. jan. 2023

Musiker og digter Patti Smith skriver til forsvundne tiders kunstnere, elskere og venner i 366 opslag med billeder og tekster fyldt af erindringer og levet liv. Til musikinteresserede læsere, særligt til læsere som i forvejen er bekendte med Patti Smiths univers.

I forordet skriver Patti Smith selv at bogen indeholder 366 måder at sige hej på, at den er inspireret af hendes Instagram-profil og at store dele af den blev til under corona-pandemien, mens hun var alene på sit arbejdsværelse. Smith refererer i bogen til et væld af kunstnere. De fleste af opslagene er lykønskninger, anekdoter og hyldest-tekster tilegnet kunstnere som fx billedhugger Beverly Pepper, digter Jean Genet samt digter og oversætter Gérard de Nerval mv. Også vigtige personer fra Smiths eget liv, som bl.a. Robert Maplethorpe og medlemmer fra Patti Smith Group optræder i bogen. Oversat til dansk af rockmusikeren Kira Skov.

De mange referencer kan på den ene side begrænse læserens muligheder for genkendelse - og på den anden side kan de inspirere til, at man opsøger mere viden om de omtalte personer. Der findes lige dele kulturel coolness og distance i det lidt utilnærmelige dagbogsunivers. Bogen vil dog formentlig appellere til Patti Smiths fanskare.

Smith har skrevet mere udførligt om sit liv, sine elskere og inspirationskilder, bl.a. i Just kids.