Dagens død er forfatterens anden roman med den retsmedicinske antropolog Tempe Brennan i hovedrollen. Handlingen udspiller sig dels i Montreals koldeste vinter og i det varme Carolina i USA's sydstater, og forfatteren må vide hvad hun taler om, hun er selv professor i antropologi ved North Carolinas Universitet. Såvel Canadas bidende kulde som detaljerigdommen i det retsmedicinske arbejde virker da også uhyre autentisk. Trods de mange lidt for sensationslystne og bestialske mord og trods kabaler, der lidt for let går op, er det en thriller, som er spændende til sidste side. En mordbrand begået af en religiøs kult sætter gang i handlingen, som også involverer Tempes vidtløftige søster og ikke mindst en "handsome" politimand.