Bøger / skønlitteratur / krimi

Dagmar og Johanne


Beskrivelse


Kriminalroman fra København i begyndelsen af 1900-tallet. Privatopdageren Dagmar Lund bliver opsøgt af en professor, som vil have hende til at undersøge en kreds af spiritister, som han mener hans kone er involveret i. Det udvikler sig dog inden længe til en mordsag.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. aug. 2002

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 26. aug. 2002

Sven Sprogøe følger her op på sin debut fra 2000 Dagmar. Scenen er atter århundredeskiftets (det forrige) København og personerne på ny venner og kolleger omkring privatopdageren Dagmar Lund. Denne gang opsøges hun af en professor, der ønsker, at hun skal foretage nogle undersøgelser omkring en kreds af spiritister, hans kone færdes i. Det udvikler sig selvfølgelig til en solid mordsag, og selvom Dagmar til slut kommer voldsomt i klemme, viser hun bogen igennem mange eksempler på sin handlekraft. Sprogøe tegner et overbevisende tidsbillede, selvom flere af personernes holdninger virker rigeligt nutidige. Han har også fint styr på personerne, som er nuancerede og levende, og det er i det hele taget en fornøjelse at læse bogen, der lyser af glæde ved stoffet og interesse for perioden. Ved at bruge en kvindelig hovedperson i dén periode skaber han også et originalt setup, der giver mange udviklingsmuligheder. Til gengæld træder plottet lidt i baggrunden, og det er synd, for netop ved at placere handlingen tæt på tiden for de første rigtige krimier spændes vores forventninger til den del af historien.


Berlingske tidende

d. 18. okt. 2002

af

af

Keld Nissen

d. 18. okt. 2002