Forsvarsadvokat Maggie Rose har skabt sin formue på at få omstødt kendte morderes domme. Trods politiets advarsler tager hun kontakt til den karismatiske seriemorder Harmish Wolfe i Parkhurstfængslet. Henvender sig mest til kvindelige krimilæsere.
Den succesrige, men sky, forsvarsadvokat Maggie Rose får dømte mordere frifundet på stribe. Hendes efterfølgende bøger om mordsagerne har gjort hende velhavende. Hun fristes nu til at repræsentere den karismatiske læge Harmish Wolfe, som er dømt for at havde bortført og myrdet 4 overvægtige kvinder i 2012-13 omkring Bristol. Maggie møder Wolfes mærkelige fanklub, som er overbevist om hans uskyld. Politiassistent Pete Weston, som arresterede Wolfe, advarer Maggie mod at have noget med ham og fanklubben at gøre. Men har Weston noget at skjule og hvad er der på den 20 år gamle hjemmevideo "Daisy i Lænker"?.
Sharon Bolton kan sit krimihåndværk. Spændingskurven er jævnt stigende, og man er aldrig helt sikker på hvor man har hovedpersonerne. Trekantsdramaet mellem Maggie, politimanden Pete og morderen Harmish fungerer og udover mord, afsporet fankultur og skumle hjemmevideoer, er der også masser af vestengelsk lokalkolorit.
"Daisy i lænker" minder en del om Boltons tidligere titel SlangehusetOndskabens øjne. Tematisk minder den om Thomas Harris seriemorderklassiker Ondskabens øjne"Daisy i lænker" minder en del om Boltons tidligere titel Slangehuset. Tematisk minder den om Thomas Harris seriemorderklassiker .