Om dagen går 15-årige Daisy i skole, skændes med sine plejeforældre, bliver forelsket og hygger med sin lillebror. Om aftenen jager hun dæmoner sammen med sine søstre fra et nedbrændt nonnekloster. Men nogle dæmoner er sværere at nedkæmpe end andre. Barsk YA for alle fra 15 år.
Maggie, Alex og Daisy er de sidste dæmonjægere fra et nedbrændt kloster. De er eksperter i at genkende de mennesker, der er blevet besatte og derefter brænde dem levende, så de renses af den hellige ild. Resten af tiden bor Daisy i en lorteby hos sin lorteplejefamilie og går i en lorteskole fuld af voldsparate røvhuller. Det eneste lyspunkt er lillebroderen og så den nye pige i klassen, Ingrid, som Daisy forelsker sig hovedkulds i. Men efterhånden som dæmonerne rykker tættere og tættere på, får Daisy svært ved at holde sammen på sig selv, og alle hendes egne indre dæmoner stikker for alvor hovedet frem.
Sort, sarkastisk, voldsom og brutal YA-roman om sorg, savn, traumer, psykisk sygdom og vores allesammens indre dæmoner. Historien er velskrevet og spændende, men også barsk og trist. Forside og bagside signalerer gys, hvilket er lidt misvisende, fordi historien indeholder mange andre lag.
I MonsterBortebjerget skaber sorg også et monster. Virkelighedens sorg og savn blandes også med fantasi i Bortebjerget De er dog ikke nær så voldsomme som denneI Monster skaber sorg også et monster. Virkelighedens sorg og savn blandes også med fantasi i De er dog ikke nær så voldsomme som denne.