Dandserinden

Dandserinden. 1833, er hovedværket i den danske byronisme, og denne vers-novelle blev Paludan-Müllers gennembrud. Historien om den unge balletdanserindes kærlighed og tragiske død tegner-efterforbilledet-en 'interessant' karakter: vanvid og selvmord. Også formelt i versmålet - peger værket hen på Byron - men der er ikke kun tale om epigoneri: P-M var reelt i en eksistentiel krise,forgængeligheden og tilværelsens meningsløshed plagede ham. Novellens øjeblikkelige succes skyldes imidlertid nok primært dens satire: borgerskabet kunne her more sig over st se sig selvhudflettet, der er mange ondskabsfulde øjebliksbilleder fra livet i København i romantismen -er digtet desperat eller nihilistisk er det i hvert fald også meget morsomt, og det lader sig læse i dagsom den flotte optakt til mesterværket Adam Homo (1842-49). - Mag.art Berit Ziegler, der har skrevet specialeafhandling i værket, optrykker - velbegrundet - 1. udgaven - og hun giver en god ognutidig orientering om baggrundenfor det, ligesom hun giver en udmærket fortolkningsnøgle. - Mange noter 'oversætter' begreber og udtryk til publikum af i dag.

Læs hele vurderingen