Werner Best, tysk rigsbefuldmægtiget i Danmark fra nov. 42 - maj 45, skrev denne bog (tysk 1. udg. 88) under sine 6 år i dansk fængsel. 1. del redegør for de år, hvor Bests samarbejde med ErikScavenius, da. udenrigsmin., senere regeringschef, givet hindrede norske tilstande her. Notorisk er også at Bests indgriben reddede flertallet af de danske jøder. Best har efter 1950 ladetScavenius afstemme sin fremstilling: at begge anså modstandsbevægelsen som "terror", og den tyske statsgæld til Danmark på 11 milliarder som kommende Danmark selv til gode - er provokerende, også50 år efter. Men fast står, at Best, som mange højtstående tyskere, måtte opbyde al sin snilde for at undgå de værste følger af Hitlers ordrer til de besatte lande. Fast står også en undren over,at de ikke kunne / ville standse Hitler, at de var "lammet af angst for føreren". 2. del er hans personlige erindringer om Hitler, Goring, Scavenius m.fl. - et partsindlæg, men interessantkildemateriale, samt nye samtalerml. Matlok og Best om mange konkrete spørgsmål. Umiddelbart brugelig til opgaver, og for læsning som helhed, er dette et dokument hvor nederlagets mænd - på beggesider - søger at være retsindige, men også at stille deres gerninger i et smukt lys for eftertiden.