Bogen består af en samling artikler, der har været bragt i »Information«, med tilføjelse af forklarende noter i marginen og fotografier af M.L. i forskellige miljøer, journalist PhilipLauritzen har interviewet den 28-årige grønlandske socialrådgiver Marta Labansen om hendes nuværende syn på sit eget og dermed andre unge grønlænderes årelange ophold i Danmark for at få enuddannelse. P.L's spørgsmål er ganske korte, således at langt hovedparten af bogen består af M.L.'s egne ord, der beskriver hendes gradvise, personlige udvikling frem mod den nye grønlandskeselvbevidsthed på baggrund af det kultursammenstød, hun oplever. Bogen afslører mange skævheder, dels i den menige danskers syn på Grønland og grønlændere dels i den danske Grønlandspolitik, menM.L.'s syn på Danmark er ikke kun negativt. Som dansk gift skal hun i slutningen af bogen vende tilbage til Grønland efter ca. 10 år i Danmark med de problemer, det måtte indebære. En let læst,engagerende og levende fortalt beretning,der vil interessere lånere i både ungdoms- og voksenafdelingen.