DanmarkDenmark

"Hvor teksterne er blevet mere ligefremme, har musikken imidlertid rykket sig et skridt bort fra det mere lettilgængelige, hvilket nok skal afskrække nogle. Men giver man albummet blot en lille håndfuld gennemlytninger fra ende til anden, er der potentiale for at ende med en af de fineste lytteoplevelser, som vort lille land kan byde på".

"Der bliver gået lidt hårdere til hænde end tidligere hørt fra deres side, og pladen kan godt lyde som forsøget på at lave 'generationens store rockplade'. Et forsøg der kun er lykkedes til en vis grad".

"Jeg vil gå så vidt, som til at påstå, at det er en Snap-agtig keyboard-figur, der indleder »Police Bells and Church Sirens«, og rockdrengene er lige ved at feste på eurodance-manér i »Va Fangool!« Her er den lethed og leg, som gjorde »Movieklip« og andre sange til hit, og som jeg generelt savner på »DanmarkDenmark«".

Læs anmeldelse

"Nephew cementerer deres position som det ny årtusindes største danske rockband med nyt hårdt, vredt og i grunden politisk album. De har aldrig lydt bedre".

Læs anmeldelse

"Den anderledes mørkttonede, melankolske og seriøst vredladne tone. Det klæder Nephew, og det klæder den på det nærmeste irriterende talentfulde Simon Kvamm, at han og bandet har ladet den sædvanlige selv-underminerende danske selvironi fare og denne gang tager dragen ved halen".

Læs anmeldelse

"Det gebommerlige åbningsnummer, 'D.T.A.P.', indvarsler en ny begyndelse for Nephew med kampklar, knyttet næve, men over 51 minutter har slænget slet ikke ammunition nok til at skyde sig ind i dansk rocks superliga, hvis vi vel at mærke snakker kunst og ikke kundetække".

Læs anmeldelse

"Gruppen har begået et regulært mesterværk og kaster melodisk lys og tvivl over en nation, der trænger til både kærlighed og klask".

"Tungere, mere tærskende og mere sammensat. Den engelsk-danske sms-poesi bider sig fast, men de kvikke fraser flankeres f. eks. også af en visionær bearbejdelse af et Grundtvig-digt. Som i øvrigt synges på engelsk i en ramme af svulstig synthvildskab".