Danske byer spillede en enorm rolle i i forandringen af det danske samfund fra 1550 til 1850. Fra den spirende renæssance, over reformationen og frem til enevældet, dets afslutning og den begyndende industrialisering. For historisk og samfundsgeografisk interesserede.
Gennem to dele, der er inddelt i 13 kapitler, formidles de danske byers rolle i forandringen af det danske samfund i kronologisk orden. Første del beskæftiger sig med perioden 1550 til 1700, altså renæssancen. Del to beskæftiger sig med perioden 1700 frem til 1850, altså enevældens periode. Forskellige aspekter af byernes rolle i samfundet belyses. Det være sig fx interaktionen mellem land og by, hverdagsliv og handel, magtfordeling, arkitektur, ordensmagten, sygdomme og forskellen mellem sociale klasser i byerne. Derudover fylder religionens rolle en væsentlig del af sammenhængen mellem stat og befolkning. Værket er gennemgående suppleret med malerier, tegninger, billeder og kort.
Omfattende værk, der i vekselvirkning mellem historie, antropologi og samfundsgeografi, tegner billedet af byernes udvikling i samfundet og vice versa. Detaljegraden er høj, men sproget er holdt tilgængeligt. Værket henvender sig til folk der i forvejen er inde i dele af Danmarkshistorien i perioden 1550 til 1850.
Et værk der også beskæftiger sig med byernes udvikling, bare fra 1800-tallet og frem, er Byen DanmarkFremgang, krise og stilstand. Derudover kan Fremgang, krise og stilstand med samme emneEt værk der også beskæftiger sig med byernes udvikling, bare fra 1800-tallet og frem, er Byen Danmark. Derudover kan med samme emne.