Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

Danmarks tropekolonier


Beskrivelse


Den historiske beretning om de tidligere danske tropekolonier - Trankebar i Indien, Guldkysten i Ghana og Vestindien i perioden 1618 til 1917.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. dec. 2009

af

af

Karsten Boll

d. 15. dec. 2009

En oplagt anskaffelse til aldersgruppen fra 12 år og opefter, som ud fra Fælles Mål 2009 i historie skal kunne relatere Danmarks rolle i forhold til omverdenen. I sin opbygning er den brugbar i såvel skolebiblioteker i undervisningssammenhæng som i børnebiblioteker til interesselæsning.

Bogen indgår som en del af serien Historisk bibliotek, som har tre andre danske emner og tre europæiske. Denne titel behandler de danske tropekolonier - Trankebar, Guldkysten og Dansk-Vestindien, så det giver et fint overblik over baggrunden for Danmark som kolonimagt. I sin opbygning starter bogen med overdragelsen af De Vestindiske Øer - trækker linjer bagud og slutter af med de danske kolonier i dag. Ind imellem behandles Trankebar og Guldkysten, som de passer ind i historien. Gode og velvalgte fotos, kort m.m. supplerer fint brødteksten, som er i en spalte med bred margin, der visse steder har supplerende oplysninger, billedtekster og lign. Sproget er flydende og lettilgængeligt. Forrest er der en indholdsfortegnelse og bagest en tidslinje.

Mere omfangsrig end Bejders Danske tropekolonier (09/26), men ikke så fyldig som Døygaards Danmarks fjerne kolonier i syd og nord (02/16).

Meget anvendelig anskaffelse til børn/unge fra 12 år, som her vil kunne erhverve sig kanonviden om en væsentlig tid af dansk historie.