En bog i forlagets letlæsningsserie tænkt til unge. En meget dramatisk kærlighedshistorie, som jeg dog tror vil finde flere læsere hos især kvinder over 20 år. Forsiden forsøger at have alle bogens temaer med på en gang, og det giver et ret forvirret udtryk.
Et ungt og faktisk ret umage par sejler ud til et øde norsk skær, og her går alt det galt, som kan gå galt. Julie er balletdanser in spe, og hendes ven Runar er erhvervsfisker. Runar kommer i klemme under en sten, tidevandet nærmer sig, mobilen falder i vandet, og Julie må uden at kunne det sejle efter hjælp. Hun rammer et skær, båden synker på ca. to minutter, hun redder sig op på en øde klippe, men her finder en mand hende. De kalder hjælp, men tiden er knap, og de sejler også selv af sted i en storm under voldsom opsejlning. Undervejs bliver manden slået bevidstløs, og Julie må igen tage roret. Men heldigvis ender alt godt fortalt i et inderligt, poetisk men ikke helt let sprog med mange norske stednavne, fagudtryk fra fiske- og balletverdenen og klip til alle personernes fortid og tanker og det unge pars følelser for hinanden, deres forskellige liv og mulige fremtid. Forfatteren kendes fra en del anden letlæsning.
Bogen kan i niveau og type sammenlignes med fx Sort sorg af Lene Møller Jørgensen 10/10 og Irma Lauridsens Skrig i natten 00/02.
Der er virkelig smæk for skillingen i den meget dramatiske handling, men det kom til at virke lidt pudsigt på mig, fordi det er fortalt så inderligt og poetisk som her.