Film / nonfiktion / kunst og kunstnere

Dansk strikkekunst - Vivian Høxbro


Beskrivelse


Om strikkedesigneren Vivian Høxbro. Hun fortæller om arbejdsmetoder og om hvor hun henter inspiration, samt om historisk strikketradition.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. maj 2010

af

af

Ellen Skall Sørensen

d. 25. maj 2010

Filmene indeholder ikke egentlige opskrifter, men kan bruges som inspiration til folk, der strikker eller filter.

Fem portrætudsendelser om fire strikkedesignere: den symmetriske Marianne Isager, den farverige Kaffe Fassett, den uorganiserede Christel Seyfarth, den "firkantede" Vivian Høxbro og en filtekunstner: den skulpturelle Birgitte Krag Hansen. Filmene varer ca. 45 min hver og er lavet som interview, hvor man hører om kunstnernes arbejdsmetoder, uddannelse og især hvor de henter deres inspiration, som flere af dem skaffer sig gennem naturen og ture på museer. Fælles for de fem er, at de er gode til at fortælle om deres livsværk - og selvom der er mange fællestræk, viser filmene tydeligt, hvor forskellige de alligevel er. Filmene er direkte gengivelse af tv-udsendelserne, og jeg kunne godt have tænkt mig lidt mere ekstra-materiale end bare angivelsen af de enkelte kunstneres hjemmesider. De fem film er lavet for DK4 af Frantz Howitz, der gennem de sidste 10 år har lavet en række kulturudsendelser for kanalen.

Der findes ingen andre filmiske præsentationer af de 5 designere.

Varme og interessante portrætfilm om 5 håndarbejdskunstnere, der kan bruges som inspiration for kreative sjæle, der er nået videre end til slavisk at følge en opskrift.