Bøger / faglitteratur

Danske forbrydelser - opklaret. Bind 1


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. okt. 2013

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 25. okt. 2013

Et relativt mindre antal dedikerede læsere af autentiske kriminalhistorie. Kan også bruges til en skoleopgave om politiarbejde fra og med folkeskolens ældste klasser.

14 autentiske kriminalsager er skildret i denne bog udgivet af samme forlag, Dansk Politi-Idræts Forlag, som bl.a. udgiver årbogen Nordisk kriminalreportage. I denne tilsvarende dokumentariske bog følges opklaringsarbejdet beskrevet af de politifolk, der deltager i det virkelige opklaringsarbejde. Vi kommer som læsere altså tæt på den virkelighed, der møder de politifolk, der er ansat til at opklare nogle af de mest omtalte og bestialske forbrydelser. Bogen lægger barskt for med sagen om "Amagermanden". Og sagen beskrives detaljeret og helt uden glamour med fx et foto af politihunden Cooper foran haveforeningen Stjernelund, hvor hunden, overfor gerningsstedet, finder det kondom som indeholder DNA-materiale essentielt for den videre efterforskning af sagen. Som kriminalassistent Tonny Holk bl.a. skriver efter dommen: "En helt igennem særegen sag var afsluttet med livstidsdom til en serieforbryder...". Blandt de andre sager er fx et dobbeltdrab på Nordgrønland, menneskehandel, skibsbrande og chilenske bander, der begår røveri mod guldsmede i København.

Foruden ovennævnte årbog Nordisk kriminalreportage er der aktuelt en række temabøger om forbrydelser i Danmark, fx Drab i Danmark.

Der findes lånere til autentiske kriminalhistorier på de fleste biblioteker.