Danskere

Romanen Danskere handler om nogle af de danskere, der levede i slutningen af 1800-tallet, helt præcist fra 1873 til 1901. Det var en tid præget af de store omvæltninger. Den politiske kamp – Forfatningskampen – stod mellem det gamle Højre med Estrup i spidsen og det nye Venstre med Berg og det var en kamp, som først afsluttedes med systemskiftet i 1901. Romanen er befolket med en væld af personer, nogle opdigtede andre autentiske. Hovedpersonerne, Peter og Emil Dehn, hører til de opdigtede, de er sønner af Charles og Louise Dehn, som romanerne Kopisten, Da dage blev år og De oprigtige, 1979-84 var bygget op omkring. De to brødre er vidt forskellige, Peter er læge og han har store ambitioner og han hører til hos Højre, Emil skulle have været jurist men bliver journalist for venstrepressen i stedet for. Blandt de historiske personer optræder bl.a. Herman Bang, Johanne Luise Heiberg, Holger Drachmann og politikerne Estrup, Berg, Hørup, Krieger, Nellemann og mange andre. Forfatteren kan sin historie og han er meget velskrivende, man får en bunke at vide om tidens kulturelle og poliske forhold, men jeg synes ind imellem, at selve romanen næsten drukner i alt det historiske og politiske.

Læs hele vurderingen