Bøger / faglitteratur / undersøgelser

Danskerne og det sorte arbejde


Beskrivelse


Undersøgelse af sort arbejde i Danmark i perioden 1994-2009. Hvor stort er omfanget af det sorte arbejde, hvem udfører det, og hvem efterspørger og aftager det? Er det særlige befolkningsgrupper, køn og aldersgrupper, og hvad er holdningerne til fænomenet hos danskerne?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. aug. 2010

af

af

Jytte Bræmer

d. 31. aug. 2010

Henvender sig primært til politikere, økonomer og arbejdsmarkedsforskere.

Rockwool Fondens Forskningsenhed har i perioden 1994-2009 hvert år gennemført interviewundersøgelser, der afdækker omfanget og holdninger til sort arbejde. De mange data bibringer en kæmpe viden om emnet, og det er den der formidles her i et lettilgængeligt sprog og en klar og gennemskuelig struktur. Hvor stort er omfanget af det sorte arbejde, hvem udfører det, og hvem efterspørger og aftager det? Er det særlige befolkningsgrupper, køn og aldersgrupper, og hvad er holdningerne til fænomenet hos danskerne? Et indledende afsnit gennemgår skattesystemets historie. Der er desuden et afsnit, der beskriver og forklarer metoderne bag dataindsamlingen. Hvert afsnit afsluttes med en sammenfatning, så det omfattende stof formidles klart og tydeligt, så også den almindeligt interesserede borger kan læse med. Et engelsk resumé afslutter bogen sammen med en litteraturliste.

Én af bogens forfattere, Bent Jensen skrev i 1995 Danskernes sorte dagligdag om samme emne, og her kommer så en opfølgning på denne.

En lettilgængelig sammenfatning af mange års undersøgelser af omfanget af sort arbejde samt danskernes holdning til dette.