Bøger / faglitteratur

Danskerne : portræt af et bemærkelsesværdigt folk


Beskrivelse


Ud fra samvær, iagttagelser, citater, refleksioner og analyser forsøger forfatteren, der er født i Indien men har boet i Danmark i mange år, at beskrive danskhedens natur og danskernes særpræg.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. nov. 2008

af

af

Bent Birk Kristensen

d. 7. nov. 2008

Kan med udbytte læses af både danskere og udlændinge, som ønsker et større kendskab til vores kultur, værdier og egenart.

Triloki Nath Sharma stammer fra Indien og er sinolog, underviser m.m. Han har boet i Danmark i mange år og giver i denne uhøjtidelige bog sit eget indgående portræt af danskerne og den måde vi omgås og er på. Han fremstår som en meget venlig og ydmyg mand, som har vanskeligt ved at sige noget dårligt og kritisk om danskerne. At vi er noget særligt kan mange nok blive enige om, men bogen får alligevel et lidt for rosenrødt portræt. På baggrund af samtaler, citater, analyser m.v. fanger han mange af de karakteristika, som vi alle kender i forvejen, men som kan virke overraskende på folk udefra. Det er både sundt og oplysende at få disse sandheder serveret, men generelt virker det lidt for overfladisk i den måde forfatteren behandler reelle problemer og konflikter på. Et appendiks rummer forfatterens udvalgte oversigt over kendte danskere.

I 1991 udkom Prakash Reddys bog Sådan er danskerne - en indisk antropologs perspektiv på det danske samfund, som nærværende bog i sin tilgang på mange måder ligner.

Et omfattende letlæst personligt portræt af danskerne, vores kultur, værdier og særpræg skrevet af en indisk forsker og sinolog, som har været bosiddende i Danmark i flere år.


Jyllands-posten

d. 1. dec. 2008

af

af

Dennis Nørmark

d. 1. dec. 2008


Berlingske tidende

d. 23. jan. 2009

af

af

Niels Houkjær

d. 23. jan. 2009