Bøger / faglitteratur / opskrifter

Danskernes bedste vægttab


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. dec. 2015

af

af

Lone Krøgh

d. 16. dec. 2015

I princippet ved alle, hvad der skal til for at tabe sig, men hvordan finder man motivationen til de nødvendige livsstilsændringer? Her præsenteres evidensbaseret viden over, hvad der virker i forbindelse med vægttab, både for dem der vil tabe sig lidt og meget.

Forfatteren er træningsfysiolog, fysisk træner og tv-vært, og med sin professionelle viden og erfaringer fra Det Danske Vægttabsregister, som omfatter folk, der har har tabt sig mindst 15 kg og holdt vægttabet i mindst et år, videregiver han viden om det at tabe sig og holde vægten. Hvordan kommer man i gang, og hvilke successer og forhindringer kan man forvente? Derefter kostråd, kostplan, opskrifter, hjemmetræningsprogrammer og til sidst et kapitel om overspisningsforstyrrelse.

En fin og meget anvendelig bog uden hokuspokus eller mirakler. Forfatteren skriver i et klart sprog til den almindelige dansker, der går efter at tabe sig med sund fornuft og tålmodighed, og som i det lange løb vil tillade sig at spise al slags mad i passende mængder. Kostråd og kostplaner tager udgangspunkt i velkendte råvarer, og er derfor lette at komme i gang med. Det samme er træningsprogammerne, og det bliver understreget, at motion ikke kun er vigtig i forbindelse med vægttab, men også livslangt af hensyn til sundhed og velvære.

Henrik Duer har også udgivet Kuren til varigt vægttabTab 12 kilo på 12 uger og Tab 12 kilo på 12 ugerHenrik Duer har også udgivet Kuren til varigt vægttab og .