Bøger / skønlitteratur / dramatik

Danton eller Frihedens engle


Beskrivelse


Skuespil om den franske revolution 1789, set som et vendepunkt i Europas historie, men også som et billede på alle revolutioners omkostninger.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Torben Wendelboe

d. 18. dec. 2018

Thomas Trier har tidligere markeret sig udmærket som dramatiker; hans Hamlet: et hævndrama, 1991, var en ganske idérig gendigtning af Shakespeare; hans Faust: en forvandlingsfortælling, 1993,var et lovende skridt fremad. Spillet om Danton bekræfter, at Trier har sin plads blandt de dramatikere, der skal forny dansk dramatik - sammen med - Astrid Saalbach og Line Knutzon, f. eks. Der ernemlig dramatisk nerve i dette stykke om den franske revolution og alt det, der gik galt. Vi møder alle hovedaktørerne: Danton, Marat, Robespierre, Charlotte Corday o.s.v. Og det sker i scener afintensitet, af råhed, af lige-på-og-hårdt sex, af en vis poesi - holdt sammen i et overbevisende hele. En central replik: Danton til Robespierre: '30 millioner menneskers version af friheden er 30millioner forskellige versioner. For at få dem til at ligne hinanden, er du nødt til at kappe hovedet af dem, der rager for langt frem. Men du gør ikke mennesker lykkelige ved at slå dem ihjel'.Stykket begynder ogslutter med billeder af is: et enkelt og effektivt symbol på denne revolution og så mange andre siden.