"På Pernille Rosendahls første soloalbum placerer hun sig i vragresterne fra sine erfaringer og forliste i(dy)llusioner med en mere minimalistisk og melankolsk lyd end hidtil ... Vi er helt tæt på hendes knasende vokal, men teksterne er mere distancerende og har mere karakter af skitser end bearbejdede og mærkbare lyriske universer. Når hun stiller sig spørgende og eksistentialistisk frem og stiller sig kritisk over for samfundets determinerende og småborgerlige værdier på 'Is this it?', kan man nærmest høre Sylvia Plath og Joni Mitchell stå og heppe i baggrunden, for her er der mere på spil, og det klæder albummet med de små protester, der ikke nødvendigvis selv rummer svarene. Rosendahls store inspirationskilder til albummet har været Portishead og Billie Holiday, og det står tydeligst frem på eksempelvis 'Battleship', der viser fine drømmende, jazzede scifi-glimt".