Spil / computerspil

Dark void


Beskrivelse


Actionspil. Shooter. Som piloten Will bliver man viklet ind i at skulle bekæmpe en fremmed race af aliens, efter man er styrtet ned i det ingenmandsland vi kender som Bermuda-trekanten. Man kan forcere fjenden til fods med gevær i hånd, eller anvende sin jetpack. Dermed kan man flyve rundt på banerne og finde nye måder at nedkæmpe aliens på.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. jan. 2010

af

af

Knud-Henrik Bentzen

d. 22. jan. 2010

PS3, Xbox 360. Jetpacken, den klassiske flyve-gadget som har givet så mange mindeværdige stunder i både James Bond film og forlængst glemte computerspil. Nu er den tilbage som den indirekte hovedperson i sci-fi shooteren Dark void (DV). PEGI er 16 med ikon for vold, men de 12-årige kan sagtens være med uden at tage skade. Begge de vurderede versioner er indholdsmæssigt og teknisk ens.

Som piloten Will bliver man som spiller viklet ind i en historie som tager fart da man styrter ned midt i Bermuda-trekanten og træder ind i en helt anden verden hvor man skal bekæmpe en race af aliens. En temmelig forvrøvlet historie som desværre ikke bliver bedre af det teatralske skuespil og lidt jævne grafiske niveau. Action finder sted i form af kampe til fods med våben, men også med førnævnte jetpack som gør at man kan flyve rundt på banerne og nedlægge fjender på nye måder. Jetpacken er ikke nem at styre, og det er meget svært at sigte og flyve samtidig. Det gør at man vælger at forcere fjenden til fods men det er ekstremt ensformigt.

Kombinationen af kamp til fods og i luften er ikke set så tit. Onlinespillet "Warhawk" havde samme koncept men var langt mere vellykket.

I en tid hvor sci-fi shootere nærmest kan fås på dåse, skal der noget specielt til for at skille sig ud. Det formår DV ikke. Dertil mangler det en god historie, en bedre styring og ganske enkelt; sjæl. Spillet fungerer og kan underholde en stund, men det er glemt når man slukker maskinen; ja man tænker dårligt nok på det mens man spiller. Mest til biblioteker med høje budgetter på materialekontoen.