Spil / computerspil

Darksiders


Beskrivelse


Actionspil. Remaster af det originale "Darksiders" fra 2009, hvor War endnu en gang må kæmpe en ulige kamp mod Himlens og Helvedes horder, for at opklare hvorfor han blev kaldt til apokalypsen for tidligt.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. jan. 2010

af

af

Henrik Schou

d. 8. jan. 2010

Xbox 360, PS3. Darksiders, der er Vigil Games første spiludgivelse, er et helt fantastisk og gennemført stilrent action/adventurespil, der byder på en solid og spændende historie og utrolig smuk grafik fra første klik på controlleren. Spillet er for alle mænd, der kan lide et solidt slå-på-tæven spil. Fra 18 år. Sproget er engelsk. PEGI: 18.

I spillet tager man kontrol over figuren "Krig" - en af apokalypsens fire ryttere. Krig sendes til Jorden, hvor apokalypsen har fundet sted - men det er ikke forløbet som planlagt og det ventede slag mellem himlen og helvede er allerede afgjort. Derfor må Krig kæmpe sig vej igennem horder af dæmoner og alskens satanisk yngel, for at afsløre hvem eller hvad, der er skyld i dommedag og dermed udføre sin mission for The Charred Council, der forsøger at holde en balance mellem det gode og det onde. Ved at samle sine fjenders sjæle kan Krig langsomt låse op for nye våben, specielle angreb og få adgang til sin krigshest Ruin. Spillets gameplay er en blanding mellem adventure i form af puzzles og rendyrket action, med masser af intense og visuelt storslåede bosskampe. I det hele taget er det svært ikke at bliver imponeret over det visuelle design, som X-men tegneren Joe Madureira står bag.

Gameplay i Darksiders er ikke unikt, idet spillet deler mange ligheder med de ekstremt populære God of war-spil, hvilket ikke er de værste spil at blive sammenlignet med.

Darksiders et et fantastisk actionspil, der med garanti vil ende som en klassiker på samme niveau som det originale God of war. Et hit for de voksne spillere, der vil have mørk action.


Bibliotekernes vurdering

d. 13. nov. 2017

af

af

Martin W Hansen

d. 13. nov. 2017

Den første af apokalypsens 4 ryttere; War, skal forsøge at genoprette balancen mellem himlen og helvedet. For nogen har igangsat dommedag før det egentligt var meningen og nu har dæmoner overrendt hele jorden. For dem der kan lide actionspil eller kan huske den originale version.

Du spiller i dette hack 'n' slash action rpg den af apokalypsens 4 ryttere der hedder War. Han er sendt til jorden hvor han opdager, at engle og dæmoner er i gang med at bekrige hinanden som om dommedag var begyndt. Men tiden er forkert. Nogen har igangsat de sidste tider for tidligt, og War får skylden for at være i ledtog med dæmonerne af "The Charred Council", som redder ham fra at dø på slagmarken. War protesterer og får lov til at vende tilbage til jorden for at rette op på tingenes gang, men da han kommer tilbage er et århundrede gået og han har mistet sine tidligere kræfter.

Det er en remastered version af Darksiders (Playstation 3) fra 2009, og spilmæssigt holder titlen stadig. Det har grafisk fået en større overhaling, og er blevet en smule mørkere end originalen, men langt mere detaljerig i HD. Der er heller ikke ændret på stemmeskuespillet som også stadig er godt efter tidens standart. PEGI 18 med ikon for vold, og det virker nok meget rimeligt med en 16+ aldersgruppe på bibliotekerne.

Genremæssigt minder spillet meget om God of warDiablo III og historiens temaer ligner dem fra Diablo III (Xbox 360) som vi desværre ikke har fået på biblioteket til de nye konsollerGenremæssigt minder spillet meget om God of war og historiens temaer ligner dem fra (Xbox 360) som vi desværre ikke har fået på biblioteket til de nye konsoller.


Bibliotekernes vurdering

d. 29. mar. 2019

af

af

Martin W Hansen

d. 29. mar. 2019

Den første af apokalypsens 4 ryttere; War, skal forsøge at genoprette balancen mellem himlen og helvedet. For nogen har igangsat dommedag før det egentligt var meningen og nu har dæmoner overrendt hele jorden. For dem der kan lide actionspil eller kan huske den originale version.

Du spiller i dette hack'n'slash action-spil "War" - den ene af apokalypsens 4 ryttere. Han er sendt til jorden hvor han opdager, at engle og dæmoner bekriger hinanden som om dommedag var begyndt. Nogen har igangsat de sidste tider for tidligt, og War får skylden for at være i ledtog med dæmonerne af "The Charred Council", som redder ham fra at dø på slagmarken. War protesterer og får lov til at vende tilbage til jorden for at rette op på tingenes gang, men da han kommer tilbage er et århundrede gået og han har mistet sine tidligere kræfter. Nu må han kæmpe sig gennem horder af fjender for at få sine tabte kræfter tilbage og finde ud af hvem der tilkaldte ham.

Det er en remaster af Darksiders (Xbox 360) fra 2009. Spillet har både fået en overhaling i forhold til dets teksturer, renderingen af skygger og andre lys-effekter, og det gør sig faktisk ret godt på Switch. PEGI: 18 med ikon for vold, og det virker nok meget rimeligt med en 16+ aldersgruppe på bibliotekerne, da der ER en del udpenslet vold i spillet.

For dem der kan lide genre-spil som A.O.T. 2Victor Vran (Nintendo Switch) og Victor Vran (Nintendo Switch)For dem der kan lide genre-spil som A.O.T. 2 (Nintendo Switch) og (Nintendo Switch).