Bøger / faglitteratur

Dating for mønsterbrydere


Beskrivelse


Bliv klogere på mekanismerne bag dating. Bogen er for alle, der ønsker at blive bedre til at date, men der er særligt fokus på dem, der er mønsterbrydere.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 31. mar. 2023

af

af

Louise Urban Andersen

d. 31. mar. 2023

Bliv klogere på mekanismerne bag dating. Bogen er for alle, der ønsker at blive bedre til at date, men der er særligt fokus på dem, der er mønsterbrydere.

Psykoterapeut og parterapeut, Mette Glargaard gør rede for at dating tingsliggør os som mennesker og opridser, hvilke mekanismer der træder i kraft, når vi dater. Bogen tager udgangspunkt i mennesker, der er vokset op i besværlige familier og som ikke har haft kærlige relationer at spejle sig i. Der gives gode råd til, hvordan man gør sig klar til at date og rydder op i sit følelsesmæssige rod. Der er fokus på tilknytningsstil, og hvilke "røde flag" man skal reagere på. Der er vejledning til at lave en absolutliste og en ønskeliste, så der kan fokuseres på de egenskaber, der er ufravigelige i valget af en partner. Der er gode råd til steder, der kan danne udgangspunkt for et møde med en fremtidig partner, samt gode råd til den rigtige datingprofil. Hvordan kan en række af dates se ud, og hvordan ser det gode parforhold ud?.

Bogen er skrevet med sigte på mønsterbrydere, men kan læses af alle, der ønsker sig en bedre datingoplevelse. Der er fine og konkrete vejledninger til, hvordan du skridt for skridt kan forfine og optimere dine chancer for at finde den rigtige livspartner.

Om at navigere i dating-junglen findes også: Fra dating til kærlighed og kæreste.