Bøger / faglitteratur til børn / bibelhistorier

David og Goliat


Beskrivelse


David er en dreng. Han skal slås mod en kæmpestor mand Goliat fra et land, som Davids land er i krig med. David er god til at kaste med stenslynge.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. nov. 2003

af

af

Vibeke Axelsen (skole)

d. 13. nov. 2003

Disse to bøger udkommer i en ny serie Fra første færd. Serien består indtil nu af seks bøger, som er genfortællinger af "highlights" fra GT; nogle af de historier, som børn holder meget af at få fortalt. I denne version er de skrevet som letlæsningsbøger med læseniveau på to niveauer. Øverst på hver side er der en linie med et lavt LET-tal og Lix (ca. 2. kl.) og nederst to lidt sværere linier (ca. 3.-4. kl.). Der bliver senere udarbejdet en læsevejledning med arbejdsark til fri kopiering. I David og Goliat fortælles om kampen mellem de to samt en lille smule baggrundsstof. Moses i kurven koncentrerer sig om, hvordan den ægyptiske prinsesse finder Moses og giver ham lov til at vokse op i sin egen familie. Der fortælles også om situationen i Ægypten. Illustrationerne er detaljerede akvareller. De er idylliserede og stillestående. Der er ikke megen spænding i David/Goliat-billederne. Men tegningerne viser fint, hvordan der så ud dengang. Bøgerne kan anvendes til selvlæsning og fælleslæsning i 2. og 3. kl. (8-9 år), men de kræver formidling. Teksten i sig selv er for kortfattet til, at børnene får nok udbytte af disse fremragende historier, som bedst egner sig til mundtlig fortælling af en engageret voksen.


Læsepædagogen

Årg. 52, nr. 5 (2004)

af

af

Randi Solvang

Årg. 52, nr. 5 (2004)