Den flittige Finn Abrahamowitz veksler i sin litterære produktion mellem psykologisk faglitteratur og fiktion med psykologiske temaer. Til sidstnævnte kategori hører David og natten, der som udgangspunkt har et bankrøveri, der udvikler sig til en medieombrust gidseltagning. Psykiateren David Goldkorn, som vi genkender fra A.'s romaner fra 70'erne, tilkaldes som rådgiver. Romanen følger time for time gidseltagningen, og samtidig bliver den en række punktnedslag i Davids jødiske baggrund og identitet. David udveksles med to kvindelige gidsler. Det sætter ham i en situation, hvor han - ganske som nogle af sine forfædre - sidder i et lukket rum og venter på, at der strømmer gas ind fra oven! Bogen bevæger sig omkring temaet, hvordan skæbnen spiller bold med én. Det ses i karakteristikken af de to kvindelige gidsler, deres familie og de to bankrøvere. Der er ingen helte i Abrahamowitz' roman. Der er heller ingen nøglefærdige freudianske løsninger. Flere steder i bogen citerer forfatteren Elie Wiesel: "Menneskets væsen? Lad mig hellere sige, at mennesket skæbne interesserer mig mere!" Det er det, der er essensen i den velskrevne bog. Spændingen ligger mere på det psykologiske plan end på det actionprægede, selv om den er fuld af dramatiske effekter.