"Debutalbummet »Days Are Gone« følger op på en stribe singler, der alle - heldigvis - også er at finde på pladen. »Falling«, »Forever«, »The Wire« og »Don't Save Me« hedder de, og de er immervæk uimodståelige med deres endeløse rækker af überfængende hooks og sprød produktion. Heldigvis holder resten af albummet stort set samme høje niveau. Her viser Haim-søstrene, at de kan strække deres udtryk utroligt langt, uden at det går ud over hverken deres personlighed eller kvaliteten".