Bøger / skønlitteratur / krimi

De 23


Beskrivelse


Krimi. En helt almindelig morgen bliver hundredevis af borgere i Promise Falls akut syge, og mange dør. Er det virus, forurening eller noget endnu værre? Samtidig arbejder politiet videre med tidligere mordsager, og efterhånden åbenbarer betydningen af tallet 23 sig.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. mar. 2019

af

af

Annemette Schønberg Johnsen

d. 19. mar. 2019

3. del af "Promise Falls trilogien". En ellers helt almindelig morgen rammer katastrofen den lille by. Folk i hobetal bliver akut syge, mange dør. Er det virus eller måske forurening? Eller noget endnu værre? Krimi med mange handlingsspor og mange personer.

Det begynder med hudkløe og utilpashed. Snart efter kaster de op, og nogle dør. Hundredevis af syge borgere i byen Promise Falls presser beredskabet og sygehusene til det yderste. Snart opstår teorien om at drikkevandet kan være forurenet, måske bevidst. Men hvorfor? Politiet efterforsker samtidig nogle mord og en eksplosion, og noget tyder på en sammenhæng mellem alle disse sager. Historien fortælles i hurtige skift gennem mange forskellige personer, og bogens indledende sætning leder fra start læseren i den rigtige retning, at nogen ønsker at få ram på "dem alle".

Spændende, tempofyldt roman med mange skift, der kræver at de 2 første bind i serien er læst. Ellers er det meget svært at finde hoved og hale på historien, især i 1. halvdel. Man når kun at få et overfladisk kendskab til de mange personer. Hurtigt læst underholdning med et skræmmende plot og enkelt sprog.

Sidste del af trilogi, de foregående bind er Begravede hemmelighederSlørede sandheder og Slørede sandheder. Forfatteren er blevet sammenlignet med Harlan Coben og Stephen King, men han når ikke deres niveauSidste del af trilogi, de foregående bind er Begravede hemmeligheder og . Forfatteren er blevet sammenlignet med Harlan Coben og Stephen King, men han når ikke deres niveau.


litteratursiden.dk

d. 24. apr. 2019

af

af

Lene Jensen

d. 24. apr. 2019

Fremragende afslutning på Promise Falls trilogien. Vanvittig spændende lige fra begyndelsen, hvor hundredevis af borgere i byen bliver syge og mange dør. Der er rigtig mange uafsluttede handlingsforlø...