Stages efter min mening hidtil bedste roman - og det siger ikke så lidt - foregår i den danske FN-lejr Dannevirke, der ligger i serbisk område på grænsen til Bosnien. Hovedpersonen er chauffør, og lejrlivet fungerer fint, selvom krigen er lige om hjørnet. Der er selvfølgelig problemer med masser af selvbestaltede militser med vejspærringer og kontrolpunkter, men det er en del af hovedopfattelsen af krigen som business: militserne tjener på FN, soldaterne handler sortbørs, og om aftenen kan man slappe af med dåseøl under Tuborg-parasollerne omkring lejrens pølsevogn. Indtil krigen rykker for tæt på og ikke længere kun er de andres, men også forfølger hovedpersonen hjem til den trygge taxitilværelse i Aalborg. Stage får på en gang givet et nøgternt og nuanceret billede af krigen på Balkan og hverdagen for de danske styrker. I få, men meget stærke billeder får han givet et trøstesløst indblik i krigens mærkelige logik set fra alle parters side. Læsningen af denne meget spændende krigsroman giver ekstra perspektiv, idet Stage bevidst hænger sin fiktion op på virkelige hændelser for de danske styrker. Tragedien på Balkan og tragedierne for nogle af de hjemvendte står i et meget klarere lys efter læsningen.