Bøger / skønlitteratur / roman

De bortførte piger


Beskrivelse


Koreanske Hana bliver bortført af en japansk soldat under 2. verdenskrig og sendt til et militærbordel. Lillesøster Emi undslipper, men bliver offer på anden vis. I 2011 forsøger hun at finde Hana og forsone sig med deres skæbner.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. feb. 2018

af

af

Birgit Sloth

d. 19. feb. 2018

Den 16-årige koreanske Hana bliver bortført af en japansk soldat og sendt til et krigsbordel, da hun skjuler sin lillesøster Emi for soldaten. Den gribende og uafrystelige fortælling om "trøstekvinder" under 2. verdenskrig vil gøre indtryk på alle læsere med interesse for kvindeskæbner eller krigens glemte og gemte overgreb.

Romanen bygger på virkelige begivenheder og er fortalt i to spor. I 1943 fortælles om Hanas kidnapning på den koreanske ø Jeju og hendes liv som sexslave på et bordel i Manchuriet, mens Emi i 2011 forsøger at finde Hana og forsone sig med deres skæbner. Samtidig er der tråde tilbage til deres opvækst i en lille fiskerlandsby, hvor kvinderne er dykkere, haenyeo, og hele samfundet er påvirket af den japanske besættelse. Det er den amerikansk-koreanske forfatters debutroman.

En medrivende fortælling om det overgreb der ramte op mod 200.000 koreanske kvinder og som stadig er en politisk sag. De afsluttende historiske kendsgerninger er et godt supplement til den fiktive historie. Det lidt ujævne sprog betyder mindre, for man opsluges af lidelseshistorierne, gode kulturbeskrivelser og påvisningen af hvad skyld og traumer betyder for hele livet.

Romanen minder både stilistisk og emnemæssigt om Hotellet på hjørnet af bitter og sødSarahs nøgle og Sarahs nøgle. Begge handler om børn, der mister kontakten med nærtstående under 2. verdenskrig og mange år senere udforsker begivenhederneRomanen minder både stilistisk og emnemæssigt om Hotellet på hjørnet af bitter og sød og . Begge handler om børn, der mister kontakten med nærtstående under 2. verdenskrig og mange år senere udforsker begivenhederne.


litteratursiden.dk

d. 23. apr. 2018

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 23. apr. 2018

Fortællingen om to søstre, der bliver skilt fra hinanden under Japans besættelse af Korea, er smuk, poetisk og meget barsk. En stor og uafrystelig læseoplevelse. Nu er du storesøster, og det betyder f...