Inge Sønderby og Mogens Knudsen har med pietetsfølelse foretaget et udvalg af de essays, som den umådelig selvkritiske Knud Sønderby ikke fandt tilstrækkelig velegnede og gennemarbejdede til at kunne indpasses i sine tidligere udgivne samlinger. Der synes god mening i et samlet optryk af disse 13 korte stykker fra vidt forskellige perioder i hans forfatterskab. Karakteristisk tager flere deres udgangspunkt i vemodsfyldt gensyn: den opklodsede motorcykel, på hvilken han havde samlet det meste af Danmarkskortet ind, scrapbogen med de første, nådeløse anmeldelser af Midt i en jazztid og mødet med pigen, som han engang ungdommeliggenert høfligt bad om lov til at kysse. Som afslutning står to følsomme portrætter af Mogens Wieth og Frederik Schyberg meget stærkt. Biblioteker, der har de tidligere samlinger, må ubetinget også anskaffe De danske havne. Der er kerner nok i dette efterslæt fra Sønderbys ager.