Dette er en meget omfattende behandling af vore dødsf orestil linger og holdninger til døden. Meget få af os kan vist ærligt siges at have et naturligt, afklaret forhold til døden og dedøende. Som oftest afsondres den døende fra de levendes fællesskab - ingen tør tale med den døende; en følelse af pinlighed holder ordene tilbage. Vor manglende evne til at yde hjælp skyldessandsynligvis, at den andens død er et memento om vor egen død; vi rives ud af forestillingen om vor egen udødelighed! Elias er ikke religiøs -. han betragter døden som et endeligt: "døden skjuleringen hemmelighed. Den åbner ingen dør. Den betyder et menneskes endeligt." Det, der bliver tilbage af os, er de efterlevendes minder om én. Forfatteren trækker også tidligere tidersdødsforestillinger frem - som de afspejles i litteratur og filosofi. Bogen - nej, de døende - kunne fortjene at så mange som muligt blev konfronteret med disse tanker. Bogen ville også være etvirkeligt godt udgangspunkt for en diskussion(hvis nogen tør) - det angår - nemlig - os alle!.